Arkil A/S
Søndergård Alle 4
6500 Vojens
Arbejdsted
Aarhus

Arbejdstid
Fuldtid

Kontakt person
Martin Servé Brunghart 23734585

Arkil i Aarhus søger ingeniør- og bygningskonstruktørstuderende til praktik i foråret 2024


  • 07-09-2023 blev annoncen oprettet
  • 31-12-2023 er der ansøgningsfrist
  • 07-01-2024 er tiltrædelsesdatoen

  • Husk at vedhæfte dit CV
  • Husk at vedhæfte et billede af dig selv



Praktik der giver dig kompetencer, netværk og indblik i entreprenørbranchen

Din fremtid er hos Arkil, hvis du vil lede fremtidens komplekse anlægsprojekter og være en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og ledelse er i fokus. Du møder derfor ind til engagerede kolleger, hvor omgangstonen er præget af humor, der arbejder med stor selvstændighed samtidig med fokus på faglighed og udvikling.  

Efter en god introduktion og opstart på afdelingskontoret, følger du entrepriselederens hverdag ude på projekterne, hvor du bl.a. lærer projektstyring, tværgående samarbejde, kommunikation, sikkerhed og arbejdsmiljø, materialehåndtering og meget mere. På vores byggepladser kommer du til at indgå i et stort fællesskab med kollegaer med forskellige kompetencer, når et projekt skal fra skrivebord til virkelighed. I takt med din faglige og personlige udvikling, får du mere ansvar i løbet af praktikken. Du vil opleve, hvor vigtigt god planlægning og ledelse er for at opnå et velgennemført projekt. Vores entrepriseledere, som har solid erfaring og viden, følger dig og sikrer, at du bliver udfordret igennem hele din praktik. Læs mere om praktik i Arkil her

Dit udbytte som praktikant i Arkil

Du bliver under hele din praktikperiode tilknyttet et eller flere projekter, hvor du får din daglige gang og bistår entrepriselederen med opgaver lige fra:

- Deltage i bl.a. bygge- og sikkerhedsmøder

- Etablering af byggeplads og løbende ajourføring af byggepladstegninger

- Økonomi (bistå entrepriselederen i dokumentation og udregninger)

- Udarbejdelse af KS-dokumentation og løbende ajourføring

- Tidsplanlægning (opdatering ift. fremdrift, tilpasning og revidering af tidsplan i samarbejde med entrepriselederen)

- Indhentning af bl.a. byggetilladelser

 - Administrativ opfølgning på sikkerhedsarbejder (mønsterrundering mv.)

Sæt dit aftryk på Danmarks klimaindsats og infrastruktur

Derudover vil der være mulighed for at være med til opførelse af spændende projekter, der sikrer god infrastruktur under knæhøjde, så som jord-og anlægsarbejde. Mange af Arkils projekter gennemføres i projektsamarbejde med vores andre divisioner. Du vil derfor kunne opleve at møde kollegaer med forskellige specialer fx fra vores afdelinger i Beton, Asfalt og Fundering.

Kulturen i Arkil er baseret på menneskelige værdier, og vi arbejder ud fra, at medarbejderne er vores vigtigste ressource. Derfor er din indsats- samt imødekommende personlighed vigtig for os.

Vi har solid erfaring med at have studerende i praktik, og du vil opleve, hvordan din teori omsættes til praksis, når du erfarer, hvordan et byggeri udformes fra planlægningsprocessen frem til den endelige udførsel. 

Studiejob efter praktikken

For den engagerede studerende kan der være mulighed for et relevant studiejob efter praktikken. Vi anser det som en del af vores ansvar at være med til at styrke din uddannelse og udvide din teoretiske viden til praktiske erfaringer og kompetencer.

Er du klar til at indfri dit potentiale og udfolde dine kompetencer

Så send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt via vores hjemmeside, idet vi løbende indkalder til samtale.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte Afdelingschef Martin Servé Brunghart på tlf.: 2373 4585 eller mail: mrb@arkil.dk

Vi ser meget frem til at høre fra dig

Læs mere om Arkil her


Se mere omkring jobbet her