Har du solid erfaring med at styre byggeprojekter fra projektering til aflevering? Har du en relevant byggeteknisk uddannelse, og kan du koordinere og samarbejde i krydsfeltet mellem bygherre, rådgivere, underentreprenører og myndigheder? Så har NRE brug for dig!
NRE tilbyder
Vores nye kollega får et selvstændigt job med stort ansvar. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Ballerup, men der er intet krav til at du bor på Sjælland hvis du ønsker at pendle. Dit første projekt vil være på Østre Gasværk, hvor der blandt andet skal bygges ca. 210 svanemærkede lejligheder og et øvelokale til Østre gasværk teater.
Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor dagligdagen er præget af samarbejde og stærkt engagement. Vi har en flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling og med stor mulighed for medindflydelse. Vi tilbyder en løn der modsvarer dine kvalifikationer og erfaringer, samt individuelle bonusmål, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Sammen skaber vi gennemtænkte projekter
NRE er et ”videnshus” indenfor byggeri og ejendomsoptimering. Vi sammensætter og gennemtænker hele projektet, og vores arbejde strækker sig længere end blot til afleveringen. Det betyder blandt andet at vi også tænker optimeringer, drift og bæredygtighed ind i projekterne.
Hos vores kommende kollega søger vi
Du har minimum 5 års erfaring med projekteringsledelse og gennemførelse af større byggeprojekter. Du har en bred byggeteknisk indsigt, og sætter en ære i at løse projekterne ud fra bygherrens ønsker og behov med anvendelse af de mest optimale og økonomiske løsninger. Din uddannelsesmæssige baggrund er ingeniør, konstruktør eller en tilsvarende byggeteknisk uddannelse, gerne suppleret med en håndværksmæssig og/eller økonomisk baggrund.
Som person er du ambitiøs, positiv og åben. Du har stor gennemslagskraft og forstår at agere politisk i et felt med mange interessenter, og du handler rationelt og løsningsorienteret. Dine tre vigtigste kompetencer er projektledelse, projekteringsledelse og økonomisk overblik. Du fokuserer på samarbejde, og formår at samle et team om opgaven. Du vil referere til afdelingens tekniske direktør.
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt til mail@nre.dk. Ansøgninger behandles løbende.