SCHØDT A/S
Lersø Parkallé 40
2100 København Ø

Bygningskonstruktør med erfaring søges til visionær konstruktørvirksomhed i vækst





SCHØDT A/S er en moderne konstruktør-/byggerådgivervirksomhed etableret i 1999 og har 10 ansatte. Vi bor i nyistandsatte lokaler på ydre Østerbro og beskæftiger os med mange forskelligartede opgaver indenfor konstruktørfaget. Herudover har vi udviklet et onlinesystem til styring af vedligehold på større ejendomme, som anvendes i mange af vores kunderelationer. Virksomheden er dynamisk og visionær og har løbende initiativer der udvikler vores ydelser og forholdet til vores kunder.

Jobbet:
Vi søger en erfaren bygningskonstruktør til gennemførelse af både små og store projekter.
Dine primære arbejdsopgaver vil være projektledelse, samt gennemførelse af rådgiveropgaverne på egen hånd i form af både projektering, tilsyn og byggeledelse. Opgaverne defineres ofte ved din medvirken i den indledende fase, hvorefter du udfører dem og leverer til kunden.

Din profil:
Du er uddannet bygningskonstruktør og har min. 5 års erfaring fra lignende stillinger og er samtidig erfaren bruger af MS office-pakken og kan evt. tegne i AutoCad.
Du har et indgående kendskab til vurdering af opgaverne inden de opstartes og ved hvordan projekterne skal gennemføres fra start til slut. Du trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver, store som små.

Du sætter en stor ære i at opbygge tillidsrelationer til vores kunder og samarbejdspartnere, lige fra bygherrer til udførende entreprenører. Herudover sikrer du høj kvalitet i din kommunikation og forventningsafstemning med alle involverede parter i projektet.

Du kan genkende følgende egenskaber hos dig selv:
- Har overblik, er struktureret og tager ansvar
- Stabil, engageret, loyal og vedholdende til opgaven er løst
- Positivt menneskesyn og et godt humør
- Stor samarbejdsvilje og evner at formulere dig både i skrift og tale
- I stand til at arbejde selvstændigt

Vi tilbyder:
- Du bliver en del af et dygtigt og erfaringsrigt team af bygningskonstruktører
- Mulighed for indflydelse i en visionær virksomhed
- Selvstændigt ansvar i løsning af opgaverne
- Et moderne uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Løn der afspejler dine kvalifikationer, samt pensions- og sundhedsordning

Løn, ansættelsesvilkår, samt tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ansøgning:
Er ovenstående noget for dig, ser vi frem til at modtage din skriftlige ansøgning på dansk, som bedes e-mailet til info@schodt.dk mærket Bygningskonstruktør i emnefeltet.

Eventuelle spørgsmål rettes til indehaver Søren Schødt på telefon 2424 1750. Se mere om os på www.schodt.dk

Ansøgningsfrist den 10. februar 2018.