Kullegaard A/S
Kanalstræde 10, 2. sal
4300 Holbæk

Kullegaard søger konstruktørpraktikanter




I Kullegaard har vi et fagligt højt ambitionsniveau, og vi søger hele tiden at kombinere vores viden og erfaring med nye impulser. Det gør vi bl.a. ved at tilknytte praktikanter, der bidrager med faglige input, som betyder, at vi sammen udfordrer og udvikler vores kompetencer. Vi søger derfor ambitiøse og engagerede konstruktørpraktikanter til vores kontor i København.

Som praktikant hos os kommer du til at indgå i et projektteam, hvor vi i fællesskab løser konkrete opgaver gennem sparring og samarbejde, og du kommer til at deltage i vores daglige aktiviteter som eksempelvis bygherremøder, projekteringsmøder og byggepladsbesøg. For os er det centralt, at du får berøring med hele processen af et byggeri – fra de indledende idéer og tanker til den endelige udførelse og aflevering. Det giver et helhedsorienteret perspektiv, som er centralt for dit arbejde. Vi bygger din praktikperiode op omkring dine læringsmål for forløbet, så vi sammen sikrer, at du får det ønskede udbytte af praktikforløbet hos os.

På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad vi forventer af dig.