Hos Træinformation ved vi, at træ er et fremragende og bæredygtigt byggemateriale til alt fra etagebyggeri til terrasser. Omstillingen til mere klimavenligt byggeri har øget interessen for træbyggeriet og ikke mindst givet travlhed hos os. Vi søger nu en dygtig fagperson til et barselvikariat i perioden 1. februar 2026 til udgangen af 2026.
Stillingen
Du vil dagligt være i direkte dialog med vores medlemsvirksomheder og yde dem rådgivning i forhold til de konkrete problemstillinger, som de aktuelt står med. Du bliver del af et fagligt stærkt team, som varetager rådgivning, kurser og udvikling af vores TRÆbøger, hvor den røde tråd er korrekt brug af træ i byggeriet.
Dine opgaver
Vi forventer
Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt og har eventuelt også en anden faglig baggrund som udførende eller erfaring fra fagtilsyn. Du har kendskab til byggelovgivning inklusive standarder og normer. Vi ser det som et plus, hvis du har viden om emner som fx materialer, bygningsfysik, brand, statik og/eller erfaring som projekterende eller underviser. Dybdegående kendskab til vores TRÆbøger er ikke en forudsætning, men du skal være indstillet på at sætte dig grundigt ind i dem, da vores rådgivning sker med reference til dem. Opfylder du ikke alle kvalifikationer, hører vi stadig meget gerne fra dig.
Du er generelt god til at formidle faglige emner på dansk i skrift og tale. Du er åben og god til at lytte, især når emnerne bliver komplekse. Du arbejder selvstændigt med en ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og servicemindet tilgang. Du formår også at bringe dit udadvendte engagement og personlige drive i spil som del af vores tværfaglige team med en stor interesse for træ og bæredygtighed.
Vi tilbyder
Næste skridt
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Ved spørgsmål er du er meget velkommen til at kontakte direktør Mikael Koch på 40981222.
Send din ansøgning til mk@traeinfo.dk