Projektleder til Byggeri – opgradering af bygninger og idrætsfaciliteter i Herlev Kommune

Vil du være med til at forny og renovere Herlev Kommunes og idrætsanlæg, skoler, daginstitutioner og kulturfaciliteter, så de fremstår nutidige og indbydende for brugerne?  

Vi søger dig, der er interesseret i at lede opgradering, forskønnelses- og renoveringsprojekter fra start til slut i et tæt samarbejde med bl.a. foreninger, skolebestyrelser, elever, ledelser, foreninger, og kolleger i andre afdelinger. Du kommer til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med en udstrakt grad af tværfagligt samarbejde og en høj grad af frihed og tillid.  

Om jobbet 

Herlev Kommune investerer markant, med 125 mio. kr. over en 5-årig periode, i at opgradere, forskønne og forbedre kommunens bygninger og faciliteter med det formål at fremme de aktiviteter, de danner fysisk ramme for. Vi har stor fokus på at bidrage til den grønne omstilling, og vil derfor vælge bæredygtige materialer og løsninger, genbruge og energieffektivisere.  

Vi ser ind i, at der særligt vil komme mange projekter på idrætsområdet. Du vil samtidig også have opgaver i relation til andre anlægsopgaver.

På idrætsområdet samarbejdes der tæt med halansvarlige og de foreninger, der har faste aktiviteter på kommunens idrætsfaciliteter. Derfor vægter vi inddragelse af brugerne højt, så deres perspektiver bliver inddraget i bygge- og renoveringsprojekter fra start.  

Som projektleder i team Byggeri under direktørområdet By og Fællesskab vil du bl.a. skulle:  

  • lede egne projekter fra start til slut, særligt lave behovsafdækning i samarbejde med projektejer, brugerne, institutionsledere og driftsorganisationen. 
  • udarbejde tilbudsindhentning eller udbud samt planlægning, opfølgning, byggeledelse og tilsyn på projekter
  • udarbejde økonomi- og tidsstyring af projekter. 
  • sparre med og hjælpe de øvrige kolleger i team Byggeri, hvor vi er 7 personer. 
  • understøtte, servicere og rådgive kommunalbestyrelsen, direktion, og øvrige afdelinger og enheder i Herlev Kommune om bygninger. 
  • sætte dig ind i fagligt komplekse opgaver og finde helhedsløsninger. 
  • fungere som medskaber af, og følge op på, kommunens strategiske mål gennem projektledelse i de konkrete vedligeholdelses-, opgraderings- og renoveringsprojekter.

Om dig 

Vi forestiller os, at du er uddannet som konstruktør, ingeniør, arkitekt, eller tilsvarende og kan arbejde med opgaver inden for projektledelse af bygge- og renoveringsprojekter.  

Som projektleder til Byggeri i denne stilling vil du skulle:  

  • have erfaring med proces-/projekterings-/projektledelse og gerne fra en byg- eller driftsherrefunktion. 
  • have praktisk erfaring med tværfagligt samarbejde mellem forskellige organisatoriske enheder og eksterne parter.  
  • være serviceorienteret og interesse for at skabe en god kommunikation til brugerne når projekter igangsættelse, implementering og fremdrift.  
  • have gode kommunikations- og samarbejdsevner. 
  • have en analytisk tankegang, hvor du evner at forstå komplekse problemstillinger og finde praktiske løsninger, og det rette kvalitetsniveau i løsninger 
  • være fleksibel når projekter ændrer prioritering ud fra opståede akutte situationer, eller politiske prioriteringer og trives med deadlines. 
  • være en holdspiller og bidrage til den positive stemning med god energi. 

Om Team Byggeri 

Team Byggeri er en del af direktørområdet By og Fællesskab, og arbejder på større vedligeholdelsesopgaver på alle kommunens 130 ejendomme. Vi holder til på Rådhuset midt i Herlev, og har mange møder og besigtigelser rundt om i Herlev, hvor alle lokationer kan nås på cykel.  

Team Byggeri varetager Herlev Kommunes bygherrefunktion indenfor nybygning, om- og tilbygning i en blanding af egen projektering og projekter med eksterne rådgivere. Vi arbejder med forskellige former for tilbudsindhentning og udbud, samt rådgiverkontrakter afhæng af opgaven. I en travl hverdag har vi en uhøjtidelig og behagelig omgangstone. Vi har stor åbenhed og er gode til at sparre og dele viden med hinanden. Paralelt med denne stilling søger vi en projektleder der skal have teknik , energioptimering og bæredygtighed i fokus.

Løn- og ansættelsesforhold  

Stillingen er til besættelse 1. august eller efter aftale. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, men der er mulighed for at aftale færre timer ugentligt, hvis vi vurderer, at du er den rette til jobbet.  Ansøgningsfrist er den 9. juni 2025 kl. 16.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og 25.  

 

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Ansøg stillingen her:

https://herlev.career.emply.com/da/apply/projektleder-til-byggeri-opgradering-af-bygninger-og-idraetsfaciliteter-i-herlev/w31zur

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Del
Ja fjern annoncen
Annonce