Har du erfaring med almene boliger, og vil du være med til at skabe æstetiske, bygbare og bæredygtige bygninger? Har du samtidig lyst til at arbejde på en ambitiøs tegnestue, der sætter udviklingen af medarbejdere og projekteringsmetoder højt?
Arkitema søger lige nu en erfaren projekt- og projekteringsleder til team almen på vores kontor i Carlsberg Byen i København.
Arkitema har en stærk ambition om at være en positiv og synlig medspiller i udviklingen af fremtidens almene boliger. Vi arbejder målrettet med langtidsholdbar og bæredygtig arkitektur, hvor æstetik og medmenneskelighed er i højsædet.
Vi har i team almen stor succes med vores mange projekter og arbejder med renovering såvel som nybyggeri. Du vil blive en del af et velfungerende og solidt team, der i øjeblikket tæller godt 20 engagerede kollegaer. Teamet er vores base, og det er her vi i fællesskab udvikler kompetencer og redskaber målrettet aktuelle behov og projekttyper.
Om stillingen
I stillingen kommer du til at fungere både som projekt- og projekteringsleder.
Som projektleder får du muligheden for at løse komplekse opgaver i tæt samarbejde med din projektgruppe. Du skal kunne navigere i de udfordringer og ændringer, der kan opstå, samt proaktivt bistå dine kolleger og øvrige rådgivere for at sikre de bedste løsninger til den rette kvalitet, tid og økonomi. Du bliver desuden en del af et Arkitemas netværk inden for projektledelse hvor erfaringer, processer, værktøjer videndeles på tværs af organisationen.
Vi forestiller os, at du
Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv - derfor har vi fokus på dig
Arkitema er en videnvirksomhed, der lever af at have de bedste og mest engagerede medarbejdere. Derfor er vi meget optagede af vores medarbejderes faglige og personlige udvikling.
Vi har en række interne uddannelsesforløb, som bl.a. er udviklet for at sikre, at alle kolleger klædes på med den nyeste viden indenfor lige netop deres fagområde. På den måde gør vi vores ypperste for at skabe optimale rammer for din og dine kollegers udvikling.
Vi arbejder løbende for at sikre trygge rammer, klarhed, åbenhed og ordentlighed, som er den stabile base i dit ansættelsesforhold.
På tegnestuen arbejder vi for at fremme det kulturelle og kollegiale sammenhold i virksomheden gennem fælles faglige og sociale arrangementer.
Kontakt
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.