Konstruktør med erfaring til ung tegnestue

Drømmer du om:

At skabe din egen stilling og hverdag, samtidig med du kan være med til at forme en virksomhed i vækst, hvor vejen fra de første streger til byggepladsen er kort, så er SPEAKK måske noget for dig.

Om SPEAKK:

SPEAKK er en lille arkitektvirksomhed, der laver boligarkitektur, primært for private bygherrer. Vi sætter en ære i at være i øjenhøjde med vores kunder, som ønsker vores ekspertise indenfor nybyg-, ombyg- og tilbygning til deres hjem, sommer- eller fritidshus. Vores ønske er at være den foretrukne rådgiver, for private bygherrer, fra første indledende møde til aflevering af deres drømmebolig.

Om stillingen:

Vi søger en bygningskonstruktør med højt drive, som selvstændigt evner at projektere og vil drive projekter fra myndighed igennem hovedprojekt, tidsplan, tilbud over kontrahering og ideelt til nøgleoverdragelse. Det er væsentligt du trives i rollen som bygherrerådgiver og kommer godt ud af det med bygherre, myndighed, entreprenør og vores samarbejdspartnere.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være at:

Projektere ud fra fastsatte skitseringer.

Afholde møder i alle byggeriets faser.

Have styring på tid, kvalitet og økonomi.

Selvstændigt at udføre projektledelse igennem projektering og til aflevering af færdigt byggeri.

Sikre effektivt og konstruktivt samarbejde med bygherre, myndigheder, rådgivere og entreprenører gennem byggeriets faser.

Evt. at kunne lede byggeprocesser og føre tilsyn med byggepladser.

Du er kvalificeret ved at have:

Relevant teknisk baggrund som f.eks. bygningskonstruktør gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund.

Minimum 4års solid erfaring fra en lignende tegnestuestilling hvorfra du er fortrolig i at få alle parter til at arbejde sammen på tværs af fag.

Stor erfaring med Revit, nogen erfaring i Autocad og gerne med erfaring med grafisk fremstilling.

Evnen til at arbejde selvstændigt og med højt drive i dine opgaver.

Gode kommunikationsevner med en positiv og anerkendende tilgang.

Erfaring med myndighedsbehandling og kommunal sagsbehandling.

Styr på byggeprocessen, fra projektering til nøgleoverdragelse og opfølgning samt kvalitetssikring.

Sans for detaljen og ordentlighed.

Naturligvis at have kendskab til bygningsregler og lovgivning.

Kommerciel forståelse og sans for godt købmandskab og er stærk på projektøkonomi.

Vi tilbyder:

Stor frihed under ansvar - du præger selv din hverdag.

Gode muligheder for at præge virksomheden og din stilling.

Spændende projekter og en dynamisk arbejdsplads.

Mulighed for faglig udvikling og vækst.

Konkurrencedygtig løn og goder.

Hvis du er passioneret omkring boligarkitekter og ønsker at blive en del teamet, opfordrer vi dig til at ansøge.

Ansøg:

Send din ansøgning, CV og eventuelle referencer til simon@speakk.dk. Husk at angive ”Ansøgning bygningskonstruktør” som emne i din e-mail.

Vi ser frem til at høre fra dig og få mulighed for at høre, hvordan du kan bidrage til vores succesfulde projekter. Ansøgninger behandles løbende.

Del
Ja fjern annoncen
Annonce