Bygningskonstruktør praktikant


Er du ingeniørstudernde eller bygningskonstruktørstuderende? Eller du er i gang med dit speciale? Har du lyst til at lære noget nyt, og er frisk på en afvekslende dagligdag inden for brandteknik og brandtest? Så er det dig, vi mangler i vores team.

Prøvning er en selvstændig afdeling i DBI med over 30 medarbejdere. Vi råder over et stort brandlaboratorium, hvor der dagligt udføres brandprøvninger i alle størrelser og afskygninger. Herudover deltager afdelingen aktivt i DBI’s forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til brandsikring. Lige fra udvikling af nye testmetoder til repræsentation af danske interesser i internationalt standardiseringsarbejde. Indførelsen af BR 18 har kun synliggjort behovet for tværfaglig dialog mellem prøvningsverdenen og brandrådgivere m.v., og vi arbejder derfor tæt sammen med vores brandrådgivningsafdeling med at skabe link mellem funktionskrav og brandtekniske klassifikationer.

Vi leder derfor efter nye kollegaer til praktik i efteråret 2023, der ønsker en afvekslende praktisk hverdag med afsæt i afholdelse af prøvninger kombineret med rådgivning og udviklingsarbejde.

Om praktikforløbet

Opgaverne varierer fra test, efter velafprøvede standarder, til udviklingsprøvninger, hvor dine kreative evner indimellem bliver sat på prøve. Vi tester primært bygnings- og skibsmaterialer, men bevæger os indimellem også ud i andre områder.

Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du har en naturlig interesse i at kommunikere med mennesker på alle niveauer i en organisation. Hos os er titlen ikke vigtig, men det er lysten til at bidrage. Vores eksterne kunder er typisk bygge- og skibsvareproducenter/leverandører, og kommer fra hele verden med prøveemner som gulvtæpper, beklædninger, døre og konstruktionselementer.  Ligeledes har vi mange kunder der ønsker hjælp til at dokumenterer bæredygtige materialer som der er et naturligt fokus på i dag og i fremtiden. I det hele taget er DBI’s hovedfokus at understøtte den grønne omstilling i byggeriet.

På tværs af afdelinger i DBI vil der være mulighed for at deltage i forskellige udviklingsprojekter både med fagligt og procesmæssigt input.

Om dig

Du læser eksempelvis til ingeniør, bygningskonstruktør eller anden teknisk relevant uddannelse. 

Som person kan du sige ja til følgende:

  • Du har hænderne godt skruet på, og finder det naturligt at trække i arbejdstøjet, og få snavs på hænderne, når det kræves
  • Du kan arbejde selvstændigt, men forstår vigtigheden af teamwork, hvor opgaven løses med kunden som omdrejningspunkt
  • Du er løsningsorienteret og innovativ når det kræves, men trives også med arbejdsopgaver i faste rammer
  • Du sætter kvalitet i højsæde
  • Du trives med at hverdagen ikke er forudsigelig
  • Udadvendthed og positivitet kendetegner din personlighed.

Da vi har mange internationale kunder, er det vigtigt at du kan begå dig på både dansk og engelsk. Det gælder selvfølgelig mundtligt, men det er en stor fordel, hvis du er vant til at læse og skrive teknisk engelsk. Stærke tysk kundskaber vil være et plus, men ikke et krav.

Du bliver en del af forretningsområdet Produktoptimering og markedsadgang med reference til funktionsleder Christian B. Andersen, og du får din daglige gang på kontoret og i vores brandlaboratorium i Hvidovre.

Vores mission er at sikre liv og værdier, og vores arbejdsdag er præget af engagement og dialog.

DBI’s vigtigste aktiv er medarbejdernes viden og engagement, og det er vi villige til at investere i. DBI prioriterer generelt efteruddannelse samt faglig og personlig udvikling højt. Vi sørger endvidere for en grundig oplæring tilpasset din uddannelse og erhvervserfaring.

DBI tilbyder dig et spændende og selvstændigt job på en god og udviklende arbejdsplads med en flad organisation, et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø og gode personalemæssige forhold, som bl.a. omfatter pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte funktionsleder Christian B. Andersen på tlf. 21 12 35 99.

Ansøgninger læses og behandles løbende, ligesom vi løbende indkalder til samtale.

Du søger stillingen via knappen til højre ’SØG STILLINGEN’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.

Del
Ja fjern annoncen
Annonce