ERFAREN KONSTRUKTØR TIL PLH ARKITEKTER


Er du bygningskonstruktør? Ser du dig selv som ekspert i at projektere, og har du sans for detaljen og lysten til at beskrive den? Vil du arbejde som en selvstændig og systematisk teamplayer i en stilling med stort ansvar? Så er det måske dig, vi lige står og mangler.  

PLH ARKITEKTER oplever opgavetilgang for både store og små projekter, bl.a. på grund af vores ekspertise inden laboratorier, erhvervsbyggeri og boliger – alle med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed. Derfor søger vi bygningskonstruktører med 5+ års professionel anciennitet til projektering.

DINE ARBEJDSOPGAVER er at deltage i projekteringsfasen af PLH’s projekter og bidrage til, at projektmaterialet er korrekt og bygbart i alle detaljer. Vi tegner i Revit og forventer, at du er hjemme i at projektere i 3D. Sammen med dit projektteam vil du bidrage til, at bygninger kan realiseres, og du vil have fokus på bygbarhed og konstruktive løsninger.
Det betyder, at du skal:
• Koordinere med øvrige rådgivere, leverandører og evt. entreprenør.
• Tage ansvar for din del af projekteringsopgaven og følge løsninger til dørs.
• Udarbejde beskrivelse med input fra øvrige projekterende i teamet.
• Udarbejde detaljer, bygningsdelstegninger og øvrigt projektmateriale.
• Komme med input til anlægsbudget. Vi forventer, at du kan arbejde på dansk og kender til dansk byggeri og lovgivning.

VI TILBYDER et spændende job i en virksomhed med godt samarbejde. Hos PLH Arkitekter har vi en flad, agil struktur; det giver dig indflydelse på dine projekter og din hverdag og stiller krav til, at du kan arbejde selvstændigt.
Derudover tilbyder vi:
• Attraktive ansættelsesforhold med personlige og faglige udviklingsmuligheder.
• Et åbent, kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi støtter op og hjælper hinanden.
• En virksomhed, der lægger vægt på personlige relationer og sociale arrangementer med kollegaerne.

DIN BAGGRUND er en uddannelse som bygningskonstruktør og minimum 5 års erfaring med projektering i praksis. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, og at du arbejder systematisk med dine projekter fra start til slut.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte tegnestuechef Sally Rudgaard Jessen. Send en mail mærket ”Erfaren konstruktør” med dit CV, dit portfolio og en motiveret ansøgning til job@plh.dk for at søge stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 23. april 2023 og meget gerne før.

Del
Ja fjern annoncen
Annonce