Rødbro Arkitekter søger erfaren bygningskonstruktør eller -ingeniør

Rødbro Arkitekter i Thisted søger erfaren bygningskonstruktør eller bygningsingeniør. Tegnestuen beskæftiger i dag tre arkitekter og en bygningskonstruktør, og mængden af opgaver er støt voksende. Derfor har vi brug for flere hænder. Hvis du er uddannet bygningskonstruktør eller bygningsingeniør med erfaring fra branchen, er det måske lige dig, vi leder efter.

Du vil blive en del af et dynamisk team, som arbejder med alle byggeriets faser fra skitse til detailprojektering, myndighedsprojekt, tilsyn og byggeledelse af alt fra erhvervsbyggeri, boligbebyggelse og enfamiliehuse til institutionsbyggeri.  

Vi kan tilbyde:

  • En fuldtidsstilling
  • Spændende, faglige udfordringer
  • Ansvar
  • Arkitektfaglig sparring
  • At blive en del af et dynamisk team på en tegnestue i udvikling
  • Løn efter aftale

Vi håber:

  • At du er imødekommende, serviceminded og faglig nysgerrig
  • At du har flere års erfaring som bygningskonstruktør/bygningsingeniør
  • At du har erfaring med byggepladstilsyn og byggestyring
  • At du er fuldbefaren i AutoCad eller Rewit.
  • At du kan tiltræde snarest

Kort om Rødbro Arkitekter

Tegnestuen er etableret i 2007 af arkitekt MAA, Annie Rødbro, og ejes i dag af hendes datter arkitekt MAA, Mathilde Asgaard Rødbro. Det er Rødbro Arkitekters mål at være en kreativ, berigende og engageret samarbejdspartner for bygherre og ingeniører. En grundlæggende værdi og arkitektonisk holdning for Rødbro Arkitekter er et nutidigt og visionært udtryk med respekt for bygningens funktioner, stedets præmisser og håndværkets traditioner.

Du kan se mere om Rødbro Arkitekter på www.rbark.dk, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Mathilde Asgaard Rødbro, tlf. 21 73 47 46, mathilde@rbark.dk.

Ansøgningsfrist 10. april 2023

Del
Ja fjern annoncen
Annonce