Udadvendt tilbudsberegner - med interesse for solcelleanlæg

Udadvendt tilbudsberegner med administrative kompetencer søges til virksomhed i vækst
Den grønne omstilling er for alvor i gang og SolarFuture har travlt med planlægningen af en række nye større solcelle-projekter. Med udgangspunkt fra vores kommende nye kontorlokaler i Albertslund, søger vi derfor en profil, der med lige dele faglig og personlig interesse i energiløsninger og solceller, har lyst til at indgå som en vigtig brik i et højt specialiseret team, der leverer alt fra projektering til levering og drift af solcelleanlæg til erhverv og industri i Skandinavien.

Som tilbudsberegner i SolarFuture er din opgave primært at udarbejde tilbud på nye projekter for erhvervs- og industrikunder. Dette sker både i tæt samarbejde med SolarFuture’s ledelse, vores kunder og relevante myndigheder. Derfor er det en vigtig del af rollen at du kan lide at være det udadvendte midtpunkt der holder kontakt mellem mange forskellige interessenter i den indledende proces af et projekt. Du skal desuden trives med at arbejde administrativt ved udarbejdelse af udbuds- og tilbudsmaterialer. Helt konkret kommer du til at:

  • Overvåge markedet for relevante udbudssager og gennemgå udbudsmateriale
  • Foretage opsøgende kontakt til nye kundeemner ved udbud
  • Indhente priser fra leverandører og underentreprenører
  • Udarbejde tilbudsmaterialer (f.eks. tegninger og beregninger, budgetter og kontrakter)
  • Overdrage projekter til projektafdelingen gennem materialer og oplæg
  • Assistere ledelsen og projektledere ved diverse ad hoc opgaver

Der kan være flere indgange til rollen som tilbudsberegner i SolarFuture. Ideelt set har du erfaring fra en lignende rolle eller et godt kendskab til solcelle-branchen, det er dog din motivation og lyst til at lære som vi lægger mest vægt på. Vi er derfor også åbne for at prøve forskellige kompetencer af, og vil ligeledes bistå med tæt oplæring til du trives selvstændigt med dine opgaver.


Den ønskede profil og kompetencer:

  • Gerne byggeteknisk baggrund som f.eks. bygningskonstruktør, teknisk tegner eller energiteknolog. Andre kompetencer fra f.eks. en CBS-uddannelse eller lign. kunne også være en indgang til jobbet
  • Gerne nyuddannet med relevant erfaring fra f.eks. praktikophold eller studiejob
  • Kendskab til og forståelse for udbuds- og tilbudsloven, herunder AB18 & ABT18
  • Naturlig udadvendt og netværksskabende i din arbejdsstil
  • Faglig interesse i energiløsninger – særligt solceller – og markedets udvikling
  • Er god til at koordinere og kan holde administrativt overblik over en sag
  • Kan navigere selvstændigt i Excel og Powerpoint – og har lyst til at blive god i programmer som f.eks. AutoCAD & PV SOL
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale – det tillægges desuden værdi hvis du er god til at læse og tale tysk eller svensk

I SolarFuture er medarbejderne vores vigtigste værktøj. Derfor går vi også op i at vi sammen har det godt og at du som medarbejder trives. Du kan forvente at du i rollen som tilbudsberegner tilbydes:

  • En attraktiv og akonkurrencedygtig lønpakke der matcher dine kvalifikationer
  • Frihed til at klare dine opgaver selvstændigt
  • Mulighed for at arbejde hjemme ved behov
  • Frokostordning
  • Fitness-ordning
  • God Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer betalt af virksomheden
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed og med uformel omgangstone
  • Opdateret IT-udstyr du måtte have brug for, f.eks. PC, Iphone/Ipad m.m.
     

Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante dokumenter til mc@solarfuture.dk senest den 28. januar 2023. Samtaler afholdes løbende og stillingen kan derfor besættes inden da, så skynd dig derfor at ansøge.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til Direktør og partner Mads Christensen på tlf.:  5118 5320 eller sende en mail på mc@solarfuture.dk. Du kan læse mere om SolarFuture og vores projekter på https://solarfuture.dk

Del
Ja fjern annoncen
Annonce