Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Købehavn
Er du en struktureret og serviceminded teamplayer og trives du i en hverdag med mange forskelligartede opgaver Så kan det være dig, vi søger som projektassistent til Bygge- og anlægsafdelingens Projektsektion Øst i Kastellet i København.
Du vil få en central rolle i projektorganisationen, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med projektchefen og de fire projektledere. Du skal følge op på projektgruppens samlede opgaver og aktioner, og støtte projektlederne så de kan varetage deres faglige kerneopgaver.
Dine opgaver vil blive mangeartede, og skal kunne løses selvstændigt med fokus på overholdelse af processer og forretningsgange som har væsentlig betydning hos en offentlig myndighed.