Er du uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør, har du erfaring med projektledelse, og vil du være med til at udbygge og fremtidssikre hovedstadens infrastruktur
Grundet stigende ordretilgang, samt en forventet opadgående vækstkurve i også de kommende år, søger vi netop nu en dygtig og ambitiøs entrepriseleder til afdelingen Bynær Infrastruktur – primært i hovedstadsområdet.
Munck Havne & Anlæg a/s er en landsdækkende entreprenørvirksomhed med spidskompetencer inden for komplicerede og tværfaglige anlægsprojekter. Vi koordinerer og udfører vores opgaver i egenproduktion, og er vant til at håndtere projekter i både del-, hoved- og totalentreprise samt at indgå i rammeaftaler og øvrige projektformer.