Favrskov Kommune, Hammel
Er du en dygtig byggesagsbehandler, som har lyst til at bidrage til samarbejde, faglighed og det gode humør i et engageret team Så har vi brug for dig.
Vi søger en sagsbehandler, som kan bidrage til løsningen af afdelingens opgaver. Det drejer sig primært om byggesagsbehandling af byzone- og erhvervssager, men vi er meget åbne for, at du selv er med til at forme stillingen. Har du fx interesse for screening af nye byggesager, kan det blive dit ansvarsområde.
I stillingen vil du have mulighed for at behandle byggesager af forskellig kompleksitet og type. Du vil blive tildelt sager, som er afstemt i forhold til dit erfarings- og kompetenceniveau, med mulighed for løbende tilpasning i takt med din faglige udvikling.