Bravida Danmark A/S, Brøndby eller Kalundborg
Vi søger en fagligt stærk og erfaren projektleder til vores VVS-anlægsprojekter.
Med udgangspunkt i kontoret i Brøndby eller Kalundborg tilbydes du et spændende og ansvarsfyldt job, der dagligt vil kræve, at du bringer al din ekspertise og erfaring i spil.
Du kommer til at arbejde med alle aspekter inden for projektledelse såsom produktionsplanlægning, økonomi, kvalitetssikring og dokumentation mv. Med reference til afdelingschefen for VS Anlæg og i samarbejde med vores øvrige dygtige og engagerede projektledere i teamet får du ansvaret for overordnet projektstyring af VVS-anlægsprojekter.