Dygtig byggesagsbehandler med sans for dialogen til Byg og BBR
Fredericia Kommune
Som byggesagsbehandler bliver du ansat i Byg og BBR, hvor du får 18 dygtige kolleger. Her skal du:
- Foretage myndighedsbehandling af byggesagsansøgninger med henblik på tilladelser og dispensationer efter f.eks. Bygningsreglementet, Byggeloven og Planloven
- Administrere bl.a. kommuneplan, lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer
- Være med til at skabe en god forhåndsdialog og service for borgere og virksomheder med rette råd, vejledning og dialog
- Drøfte problemstillinger med både professionelle rådgivere og med private borgere uden faglig indsigt
- Være god til at tale med ansøgere, lytte og formidle teknisk og lovmæssigt stof
- Være med til at understøtte den digitale udvikling og formidling
- Udarbejde oplæg til politiske og administrative beslutningstagere.