Vi søger en studentermedarbejder, der er nysgerrig på opgaver i administrationen på et dynamisk og udviklingsfokuseret akuthospital. Stillingen er i Kvalitetsafdelingen, hvor 14 konsulenter arbejder med de mest spændende dagsordener i sundhedsvæsnet lige nu; patientinddragelse og PRO-data, sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, udvikling af nye samarbejdsformer med primærsektor, det nye nationale kvalitetsprogram, proaktiv patientsikkerhed, flow og forløb, samt datadrevne forbedringsprojekter.