Brænder du for arkitektur og byggeri med respekt for holdbare og bæredygtige løsninger? Og mærker du stolthed ved at passere et af dine projekter og vide, at der er sat en ære i at sikre løsninger af høj byggeteknisk, funktionel og æstetik kvalitet til glæde for bygherre og brugere?
Rollen
Som projekteringsleder får du ansvaret for at lede og koordinere større nybyg- og renoveringsprojekter, primært inden for almene boliger. Du vil få en ledende rolle i styringen af projektet fra de indledende skitser og forslag og helt frem til aflevering og 1-årsgennemgang. Dine opgaver vil bl.a. omfatte styring af risiko og leveranceplaner, planlægning af tid og ressourcer, deltagelse ved brugerprocesser, at sikre bygbarhed og kvalitet i projekterne, budgetlægning og udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale, samt at forestå eller over-drage til byggeledelse og fagtilsyn – alt i samarbejde med gode kolleger. Du vil få en tæt og tillidsfuld kontakt til de enkelte bygherrer og brugere og vil være deres ambassadør hele vejen mod målet om at skabe gode, kvalitative og velgennemførte projekter du og tegnestuen kan være stolte af. Du vil ligeledes få en tæt kontakt med ledelsen omkring dine projekter og vil få en central rolle med en stor kontaktflade både internt og eksternt.
Din profil
Vi forestiller os du har en relevant uddannelse inden for byggeri og en del års erfaring som projekteringsleder fra rådgiver- og/ eller entreprenørvirksomhed. Du kender det nyeste aftalesystem (AB) og har gerne god erfaring fra projekter inden for den almene sektor. Hvis du ikke allerede har erfaringen med almene projekter, evner du at tilegne dig systematikkerne omkring byggeskadefondens og landsbyggefondens retningslinjer for alment byggeri. Du er skarp på byggeteknik, lovgivning, udbudsprocesser og økonomistyring og kan styre et projekt med drive og engagement og tør tage ansvar. Du har tillige gode kommunikationsevner på dansk - både skriftligt og mundtligt – og har gode sociale og faglige kompetencer. Du formår at planlægge din tid og overholde deadlines og har evnen til at få tingene til at ske gennem dit drive og din måde at være på.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en ambitiøs arkitektvirksomhed med speciale inden for renovering og udvikling af boliger for boligselskaber og boligforeninger. Vores team består af ca. 28 dygtige arkitekter, konstruktører og tekniske designere, alle dedikerede med en professionel og ambitiøs tilgang til deres virke. Vi tilbyder et motiverende arbejdsmiljø med et særligt fællesskab, hvor det sociale og arbejdsglæde vægtes højt og hvor dygtiggørelse, sparring og vidensdeling er en stor del af vores tilgang. Du får stor indflydelse på dit eget felt og får gode muligheder for at udvikle dig, både fagligt og personligt. Vi har frokostordning, tager på inspirationsture, holder fredagsbarer og flere årlige firmaarrangementer og har en lille badmintonklub der mødes 1 gang om ugen.
Skal vi tage en kop kaffe?
Lyder ovenstående interessant, så giver vi gerne en kop kaffe for en helt uforpligtende snak. Kontakt Søren Holck-Christiansen på mobil 24213685 eller via mail shc@paalsson.dk. Du er også velkommen til at sende en ansøgning og/eller dit CV til job@ paalsson.dk, mærket 'Projekteringsleder'. Vi ser frem til at høre fra dig!